JOB I REAL SAFETY

JOB I REAL SAFETY

Real Safety Kontakt Info:

+45 26 11 44 66 realsap@realsap.com

Ledige stillinger

Ledige stillinger

Lagermedarbejder

August 2022

Vi søger en engageret lagermedarbejder til vores varelager i Esbjerg. Dette er en deltidsstilling på 4 timer pr. dag. Arbejdet skal som udgangspunkt udføres fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 08:00 – 14:00

Jobbeskrivelse:
Lageret er en vigtig afdeling for Real Safety, da det er dette team som sikrer korrekt og kvalitetstjekket flow af produktløsninger til vores kunder.

Du vil blive en del af et lille lagerteam, og vil hjælpe med at modtage og kvalitetstjekke leveringer, forberede varer til forsendelse, som b.la. indebærer at save vores anti-skrid produkter efter mål, male og lakere produkter samt alm. klargøring til forsendelse.

Du vil indgå i et team af engagerede kolleger, hvor professionalisme, en god portion humor samt en spændende og udfordrende hverdag vægter højt. Du skal være indforstået med, at der i perioder kan være ekstra travlt, hvor der kan forekomme overarbejde.

Arbejdsopgaverne vil primært være:

  • Modtage og kontrollere vareleveringer
  • Plukke og kontrollere kundeordrer
  • Opmærkning, tilskæring og sortering af forsendelser
  • Forefaldende lagerarbejde

Kvalifikationer:

Vores nye kollega skal være én, som ikke går på kompromis med vores produkter, deadlines og samtidig kan levere en god service. Du er mødestabil og kan se dig selv som værende serviceminded, struktureret og løsningsorienteret samt have gode kommunikationsevner i dansk og gerne engelsk.

Vi forventer, at

  • Du har erfaring eller uddannelse inden for lager og logistik
  • Du har truck/stabler certifikat og kørekort
  • Du kan arbejde selvstændig og struktureret
  • Du er enten lokal, eller bosiddende inden for 30-40 minutters kørsel
  • Har nemt ved at skabe overblik og har en organiseret arbejdstilgang med fokus på ryddelighed og god ordenssans

Vi har stort fokus på trivsel, hvor vi løbende gennem trivselsmålinger og handlingsplaner arbejder med at sikre, at vi altid har den gode trivsel til stede i afdelingen.

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold

Om Real Safety:

Real Safety er eksperter i løsninger til forebyggelse af skrid- og faldulykker, samt letvægts og korrosionsfri konstruktionsprofiler i glasfiber. Vi er certificeret under ISO-9001.

  • Vision

Forebyggelse af risiko og ulykker er vigtigere end nogensinde. Det er Real Safetys vision at blive den globale ledende partner indenfor innovative, miljøvenlige, specialfremstillet løsninger, som reducerer risikoen for skrid- og faldulykker. Både på arbejdspladser og i det offentlige rum.

  • Mission

Vores Mission er at skabe ”Best Practice” standarder indenfor vores ekspertiseområder: Glasfiber konstruktionsmaterialer og skridsikre sikkerhedsløsninger. Det er vores mål at reducere risiko for faldulykker og korrosion gennem unikke, specialfremstillet løsninger, der minimerer vedligeholdelse, fremmer sikkerhed og bæredygtighed

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage dit CV via hr@realsap.com. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi har løbende ansøgningsfrist og tiltrædelse er efter aftale.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Real Safety på hr@realsap.com eller på mobil +45 26 11 44 66